Lysterapi

Mellem 10 og 20% af befolkningen skønnes at blive påvirket af den mørke årstid, hvor de føler sig triste, nedtrykte og uoplagte. Ofte har de behov for at sove 2 - 4 timer mere end normalt, men er alligevel trætte. De kan have stor lyst til kulhydrater i form af kager, is, chokolade og pasta, og da de samtidig er mindre aktive, er resultatet ofte en vægtforøgelse.

Lysbehandling kan hjælpe på det tungsind, flere lider af i den mørke tid. Det, der sker med de vinterdeprimerede, er, at deres indre urværk går i uorden, og det prøver man så med lysbehandling at skubbe på plads igen.

Med lysbehandling kan man påvirke hjernens produktion af hormonet melatonin, som er et sløvende hormon. Normalt er koncentrationen højest om natten og lavest i de lyse timer, og de mørke vintermåneder kan bringe uorden i rytmen.

Med kunstigt lys regulerer man melatoninproduktionen, så den bliver normal igen. Når lyset rammer øjets nethinde, omdannes det til et nervesignal, som styrer det indre "urværk" i mellemhjernen og går videre til koglekirtlen for at begrænse udskilningen af melatonin.

På grund af det kolde klima og det moderne livsmønster tilbringer vi om vinteren ca. 90% af vores tid indendøre, og derfor er en god belysning af stor vigtighed.

Behandling 1/2 time daglig i 14 dage anbefales, og for de flestes vedkommende virker lyset allerede efter 3 dage.

Kilde:

Ugeskrift for læger, 156/41-10. okt. 1994
Dorthe Loldrup Poulsen
Philips.

Kontakt:

Gudrun Linneberg
Ekkodalen 3
8600 Silkeborg

Telefontid mandag - fredag: 8.00 - 9.00
Tlf.: 86 83 72 88
Fax:  86 83 66 44